Som udgangspunkt anvendes nedenstående scenarie til beskrivelse af, den kompleksitet projektet arbejder med samt et eksempel på muligt eksperiment:

Karen er 7 år og har været diabetiker i kun 3 måneder. Hun bor i Randers sammen med sin far og mor og sin storebror Kasper på 10 år. Hun er
nu på ferie sammen med sin familie i en relativt afsidesliggende turist og fiskeriby Skagen.

Hendes forældre har været lidt nervøse for at tage på ferie i Skagen fordi Karens sygdom ikke har været stabil, og de føler ikke, at deres viden om
diabetes er fyldestgørende. Karen har sit MIIS med i fysisk form af en bamse som kommunikerer (når hun trykker på bamsens næse) med den teknologiske infrastruktur, som findes i hendes omgivelser. MIIS organiserer information i forskellige profiler såsom generelle karakteristika, akut information til ambulancepersonale, information til sundhedsprofessionelle, mad, fysiske aktiviteter, medicin mm.

Familien beslutter at gå på restaurant, og Karen går hen til et skilt uden for denne. Skiltet læser hendes generelle profil og viser diabetes-børne menuen. Indenfor sidder Karen og hendes forældre og bladrer i menuen og den virtuelle patient anvendes til at kalkulere insulin dosis og efterfølgende fysisk aktivitet ifht. det mad, som de vælger. Familien vil gerne ud og gå en tur i klitterne efter middagen. Da maden ankommer re-programmerer den virtuelle patient Karens insulin-dosis baseret på hendes insulin sensitivitet og normale reaktion til moderat fysisk aktivitet i et skema sammenholdt med menukortet.

Karen glæder sig til hun bliver 10 år for så får hun en ny MIIS der ikke længere er en bamse, men en PDA som hun også kan bruge som mobiltelefon og walkman. Men hun er glad for sin bamse og i skolen ved de alle sammen, hvorfor hun har bamsen med.

• Om maxi-projektet
• Scenariet
• Aktiviteter